Med en altan får du mest ud af sommeren i byen

Hvorfor ikke få lavet en altan? (foto minaltan.dk)
Hvorfor ikke få lavet en altan? (foto minaltan.dk)

Efter en lang, mørk og kold vinter længes både kroppen og sindet efter den første forårsdag med blå himmel og en sol, der ikke bare har lys med, men også en smule varme i sine stråler. Når den endelig kommer, sker der en folkevandring fra byens dunkle lejligheder og ud på det nærmeste grønne område. Byens parker bliver fyldt med mennesker, der nyder solens varme og så snart sommeren begynder at melde sin ankomst, sidder folk endnu tættere om engangsgrillene og picnictæpperne. Men selvom de mange parker i en by opfylder mange af de funktioner, som en have ville have udfyldt, så har de ikke det privatliv, som en have giver. Netop derfor er altaner utrolig eftertragtede i byens lejligheder. Denne lille udendørs tilbygning kan give meget af det privatliv, som en have kan og samtidig have åben himmel og adgang til solens stråler. Ved at bygge en altan til din lejlighed opgraderer du ikke bare din lejligheds værdi, men den vil også give dig muligheden for at nyde sommeren i byen mest muligt.

En altan er byboernes haver

Allerede inden du åbner øjnene, ved du at himlen igen i dag er blå. Inden du står op, ligger du og nyder tanken om at de næste uger er der intet, du skal, udover at nyde sommeren. Du slår endelig dynen væk og går ud i køkkenet for at lave den første kop kaffe, som vil give dig det første kick af energi. Med den friskbryggede kop kaffe i hånden åbner du døren ud til altanen og sætter dig på din stol og indånder den friske, men lune luft. Nede i baggården spiller tre drenge fodbold, men ellers er der tomt. Imens du sidder i dit nattøj og vågner, klapper du dig selv på skulderen for at have taget den store beslutning at tilbygge altanen.

Se på en altan her: www.minaltan.dk

5 thoughts on “Med en altan får du mest ud af sommeren i byen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.